Definify.com
Definition 2024
kænna
kænna
See also: känna
Old Swedish
Verb
kænna
- to make known, teach
- to recognize
- to notice, feel, experience
- to acknowledge
Conjugation
<div class="NavFrame" width: 100%;">
Conjugation of kænna (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | kænna | — | |||
| participle | kænnandi, -e | kænder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | kænnir | kænni, -e | — | kændi, -e | kændi, -e |
| þū | kænnir | kænni, -e | kæn | kændi, -e | kændi, -e |
| han | kænnir | kænni, -e | — | kændi, -e | kændi, -e |
| vīr | kænnum, -om | kænnum, -om | kænnum, -om | kændum, -om | kændum, -om |
| īr | kænnin | kænnin | kænnin | kændin | kændin |
| þēr | kænna | kænnin | — | kændu, -o | kændin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | kænnis | kænnis, -es | — | kændis, -es | kændis, -es |
| þū | kænnis | kænnis, -es | — | kændis, -es | kændis, -es |
| han | kænnis | kænnis, -es | — | kændis, -es | kændis, -es |
| vīr | kænnums, -oms | kænnums, -oms | — | kændums, -oms | kændums, -oms |
| īr | kænnins | kænnins | — | kændins | kændins |
| þēr | kænnas | kænnins | — | kændus, -os | kændins |
Descendants
- Swedish: känna