Definify.com
Definition 2025
ponderaturus
ponderaturus
Latin
Participle
ponderātūrus m (feminine ponderātūra, neuter ponderātūrum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | ponderātūrus | ponderātūra | ponderātūrum | ponderātūrī | ponderātūrae | ponderātūra | |
| genitive | ponderātūrī | ponderātūrae | ponderātūrī | ponderātūrōrum | ponderātūrārum | ponderātūrōrum | |
| dative | ponderātūrō | ponderātūrō | ponderātūrīs | ||||
| accusative | ponderātūrum | ponderātūram | ponderātūrum | ponderātūrōs | ponderātūrās | ponderātūra | |
| ablative | ponderātūrō | ponderātūrā | ponderātūrō | ponderātūrīs | |||
| vocative | ponderātūre | ponderātūra | ponderātūrum | ponderātūrī | ponderātūrae | ponderātūra | |