Definify.com
Definition 2025
discedendus
discedendus
Latin
Participle
discēdendus m (feminine discēdenda, neuter discēdendum); first/second declension
- which is to be left
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | discēdendus | discēdenda | discēdendum | discēdendī | discēdendae | discēdenda | |
| genitive | discēdendī | discēdendae | discēdendī | discēdendōrum | discēdendārum | discēdendōrum | |
| dative | discēdendō | discēdendō | discēdendīs | ||||
| accusative | discēdendum | discēdendam | discēdendum | discēdendōs | discēdendās | discēdenda | |
| ablative | discēdendō | discēdendā | discēdendō | discēdendīs | |||
| vocative | discēdende | discēdenda | discēdendum | discēdendī | discēdendae | discēdenda | |