Definify.com
Definition 2025
reveriturus
reveriturus
Latin
Participle
reveritūrus m (feminine reveritūra, neuter reveritūrum); first/second declension
- about to respect
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | reveritūrus | reveritūra | reveritūrum | reveritūrī | reveritūrae | reveritūra | |
| genitive | reveritūrī | reveritūrae | reveritūrī | reveritūrōrum | reveritūrārum | reveritūrōrum | |
| dative | reveritūrō | reveritūrō | reveritūrīs | ||||
| accusative | reveritūrum | reveritūram | reveritūrum | reveritūrōs | reveritūrās | reveritūra | |
| ablative | reveritūrō | reveritūrā | reveritūrō | reveritūrīs | |||
| vocative | reveritūre | reveritūra | reveritūrum | reveritūrī | reveritūrae | reveritūra | |