Definify.com
Definition 2025
recidens
recidens
Latin
Participle
recidēns m, f, n (genitive recidentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | recidēns | recidentēs | recidentia | ||
| genitive | recidentis | recidentium | |||
| dative | recidentī | recidentibus | |||
| accusative | recidentem | recidēns | recidentēs | recidentia | |
| ablative | recidente, recidentī1 | recidentibus | |||
| vocative | recidēns | recidentēs | recidentia | ||
1When used purely as an adjective.