Definify.com
Definition 2025
prandendus
prandendus
Latin
Participle
prandendus m (feminine prandenda, neuter prandendum); first/second declension
- which is to be breakfasted
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | prandendus | prandenda | prandendum | prandendī | prandendae | prandenda | |
| genitive | prandendī | prandendae | prandendī | prandendōrum | prandendārum | prandendōrum | |
| dative | prandendō | prandendō | prandendīs | ||||
| accusative | prandendum | prandendam | prandendum | prandendōs | prandendās | prandenda | |
| ablative | prandendō | prandendā | prandendō | prandendīs | |||
| vocative | prandende | prandenda | prandendum | prandendī | prandendae | prandenda | |