Definify.com
Definition 2025
compellens
compellens
Latin
Participle
compellēns m, f, n (genitive compellentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | compellēns | compellentēs | compellentia | ||
| genitive | compellentis | compellentium | |||
| dative | compellentī | compellentibus | |||
| accusative | compellentem | compellēns | compellentēs | compellentia | |
| ablative | compellente, compellentī1 | compellentibus | |||
| vocative | compellēns | compellentēs | compellentia | ||
1When used purely as an adjective.