Definify.com
Definition 2025
bekort
bekort
Dutch
Verb
bekort
- first-, second- and third-person singular present indicative of bekorten
- imperative of bekorten
Participle
bekort
Declension
| Inflection of bekort | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | bekort | |||
| inflected | bekorte | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | bekort | |||
| indefinite | m./f. sing. | bekorte | ||
| n. sing. | bekort | |||
| plural | bekorte | |||
| definite | bekorte | |||
| partitive | bekorts | |||